Elsebeth Kofoed fra Blykobbegård i Nyker -og en gren af hendes efterslægt.

“Elsebe sal. Peder Olssøns”, undentagskone på Stangegård i Aaker, blev begravet den 26. februar 1703, 84 år gl. (Aaker kb.)

Hun var født i 1619 på Blykobbegård i Nyker som datter af Oluf Hansen Koefoed og hustru Sidsel Madsdatter. Faderen var oldebarn af den Jens Madsen Koefoed (1481-1519), der i 1514 nobiliteredes af ærkebiskop Byrge i Lund for  sin “tro tjeneste, mandighed, forstand og udviste meriter“. Historikere har påvist, at “adelsbrevet” ikke duer, idet kun kongen kan adle sine undersåtter, men Jens Koefoed har altså haft en høj stjerne hos Bornholms daværende hersker.

Hans søn Mads Jensen Koefoed var borgmester i Rønne; dennes søn Hans Madsen Koefoed ejede Blykobbegård og underskrev sig som frimand i 1608 (Bp.A.1).

Oluf (Ole) Hansen Koefoed, en af Hans Koefoeds 5 sønner, overtog Blykobbegård og døde her ca. 1641. Han efterlod enken Sidsel Madsdatter, to sønner og tre døtre. Han har været ret velstillet, idet en datterlod var 65 sldr. i “jordepenge” foruden hjemgift. Børnenes arv har da været mindst 455 sldr. og enkens part en lignende sum.

Men tiderne var strenge, og da moderen døde ca. 1670, var ingen af børnene i stand til at indløse Blykobbegård. Den blev i 1671 solgt til kaptajnløjtnant Ernst Cantzler for 650 sldr.

I. Elsebeth Olsdatter Koefoed på Stangegård i Aaker (1619-1703)

gift med

  1. a) Jens Hansen Juul (1610-1659)
  2. b) Peder Olsen, død 1685.

Oluf Koefoeds datter Elsebeth (Elsebe, Elseby) fødtes året efter den store pest i 1618. Over 5000 mennesker døde i eet år på Bornholm (Thurah s.140), og de efterlevende har måttet rykke sammen for at udfylde de mange tomme pladser, men nærmere enkeltheder fra denne tid kendes ikke.

Elsebeth og hendes 2 år ældre søster Marike blev gift med gårdejere i Strandbyen i Aaker. Marike ægtede herredsfoged Niels Nielsen på 33. slg. (nu Kuregård), og Elsebeth ejeren af Stangegård, 35.slg., Jens Hansen Juul.

De yngste af Elsebeths børn er kommet med i Aaker kirkebog, der begynder 1648. Gunnel blev døbt 24. november 1650 og Christine 16. oktober 1653. Jens Juuls havde desuden datteren Maren, født 1646, og Margrethe, der vist var ældre, samt sønnerne Hans og Oluf. Om Hanna Jensdatter Juul, der viedes til Anders Pedersen den 20.10.1672, og Lasse Jensen Juul, der viedes til Margrete Arvidsdatter den 23.3.1673, også er Elsebeths børn, kan ikke siges med sikkerhed; der var flere familier Juul i Aaker på den tid. Navnet omtales allerede i 1448 på Bornholm. (Hübertz: Akt-stk. til Bh. Historie s.18).

1659 -3. august døde Jens Juul i Strandby, æt. 49an.“, altså født 1610. -Enken giftede sig igen, men ventede i 4 år: “1663. fer. 2.Pasch. (2den påskedag = 20. april) viet Peder Olsen og Elsebe Olsdtr. udi Juuls Gaard i Strandbyen” i mellemtiden boede en anden familie Juul hos hende, formodentlig Jens Juuls broder og dennes hustru, men begge døde snart. “1660 -19. februar begr. Margrete Lars Juuls i Strandby, æt. 55. Hun stach sig af en Torn og tog deraf sin Død.” -“1663-2. januar døde Lars Juul, æt. 81 an.” (Aaker kb.)

Børnene voksede til og blev gift. Til sidst var kun Maren tilbage; hun ægtede som 35-årig præstens kusk Tobias Jochumsen (1650-1728). De blev viet i Aa kirke 25. marts 1681 og boede på Stangegård, så længe Elsebeth levede.

Senere flyttede de til Vestre Slamregård i Bodilsker. Fra dem stammer slægten Jochumsen, se dennes stamtavle.

Peder Olsen døde i 1685, skifte 24. marts. (Skpr. 1684/85 fol. 142). i skiftebrevet findes beviset for, at Elsebeth er Oluf Koefoeds datter: “Ellers beretted enken, at Peder Olsen havde solgt og afhændet hendes tilfaldne arv og jordepenge af Blykobbegården = 50 sldr. (og) af Lars Lars’ gård i Vestermarie sogn = 15 sldr., som hun ellers formener sig at skulle have været tillagt af boet. ” (fol. 146 b).

Men pengene kunne ikke skaffes på grund af boets “armod og vidtløftige giældsfordringer“. Enken kunne heller ikke få fuld dækning for den sal. mands begravelse = 36 sldr. 3 mk. Der var vanskeligheder med gårdens skatter og Peder Olsens værgemål.

Man bør dog ikke tage tungt på alle klager over fattigdom ved skifterne, især ikke når arven som her skulle udredes til afdødes søskende. Indboet tyder på en forholdsvis høj levefod, blandt andet fandtes der i “Steerhuset” mange store ølkar: et på 5 tønder, et på 3 og adskillige mindre. I stuen er der stenbord og slagbord, panelbænke og vråskab, i krobhuset seng, skabe og kister, i “huset” (herberghuset) 2 sengesteder, bord og stole, gode dyner og “sengklæde” over sengene.

Besætningen var 5 heste, 4 køer, 2 stude og noget ungkvæg, 6 får og 7 svin. Men Tobias Jochumsen har antagelig haft et lignende antal dyr på gården, og disse nævnes naturligvis ikke ved skiftet efter svigerfaderen. Trods de tilsyneladende mørke udsigter beholdt familien Juul Stangegård.

II. Oluf Jensen Juul, Bjergegård i Aaker (1647-1736).

Sædet i Stangegård var ved en 12-mands dom af 9. januar 1666 tilkendt Jens Juuls yngste søn, den da 18-årige Oluf (Ole). Men han fik aldrig selv brug for denne ret, da han længe før moderens død i 1703 havde overtaget sin svigerfaders gård, Bjergegård.

Bjergegård, 24. frivornede gård i Aaker, blev i 1663 (18/5) pantsat af ejeren Berild Hansen til Mikkel Pedersen, 11. vdg. i Aaker (Grødby), for 650 sldr. For denne sum skulle M.P, have gården til brugspant i 16 år. – Ved udløbet af den aftalte tid døde Mikkel Pedersen, 60 år gl. (1681. 31.1.). Enken Johanne sal. Mikkel Pedersens lod ved sin lavværge borgmester Christen Gregersen gården “laugbyde” til sal. Berild Hansens arvinger: at indløse mod “bemeldte 650 Slettedaler gangbahr Mynt udi tvende Terminer, som Pantebrevet om formelder“. Men der var ingen af slægten, som “lod sig finde med penge“, så hun beholdt gården. (Bh. Landstings Justitsprotokol 1671/83 fol. 298 b).

Mikkel Pedersens havde mistet flere børn, deraf to under pesten 1654. Tilbage havde de to døtre, Kirstine og Elsebeth. Elsebeth blev gift med Lars Hansen på Tingfogedgård i Ibsker. Kirstine, der var døbt 1655.29.4., blev knap 19 år gl. viet til den 26-årige Oluf Jensen Juul (1674.9.2.).

De unge boede først i Grødby, men flyttede senere til Bjergegård. – Hanne Mikkel Pedersens døde i 1690, begr. 29. januar.

Kristine og Oluf Juul fik i løbet af 25 år 14 børn:

  1. Margrete Olsdatter Juul, døbt 1674.15.11.
  2. Barbara Olsdatter Juul, døbt 1676.12.3. begr. 1702.22.5., 26 år gl.
  3. Sidsel Olsdatter Juul, døbt 1678.9.6.
  4. Jens Olsen Juul, døbt 1680.18.4., begr. 14.5. s.å.
  5. Mareche Olsdatter Juul, døbt 1681.19.6., begr. 1682.18.7., 1 år gl.
  6. Mikkel Olsen Juul, født ca. 1683 (lakune i kirkebogen).
  7. Mareche Olsdatter Juul, født 1685, begr. 1689.18.9., 4 år gl.
  8. Elsebeth Olsdatter Juul, født ca. 1687.
  9. Jens Olsen Juul, født ca. 1689.
  10. Knud Olsen Juul, født ca. 1691.
  11. Christen Olsen Juul, døbt 1694.12.4. (tvilling).
  12. Dødfødt søn, begr. 1694.7.4.
  13. Hanne Olsdatter Juul, fremst. 1697.19.3., begr. 5.5. s.å. 7 uger gl.
  14. Hans Olsen Juul, født ca. 1699, begr. 1723.24.8., 24 år gl.

Ved skiftet 13. juni s.å. ses, at faderen arvede datteren, men lod hendes klæder fordele mellem de yngste døtre sammen med moderens; kun forbeholdt han sig til eget brug hustruens sorte klædeskåbe. Den gifte datter Margrethe og hendes mand var fornøjet med hjemgiften og gav afkald på løsørearv. Det ser ikke ud til, at Oluf Juul har indgået nyt ægteskab. Sidsel var 24 år, da moderen døde, og har nok styret huset, til hun 6 år efter blev gift med Jens Kofoed i Ringeby (1708.28.11). Imens var den yngste datter, Elsebeth, blevet 21 år og har kunnet bestride hvervet. Hun giftede sig i 1724 (31.10.) med Bent Rasmussen Kjøller, der overtog Bjergegård.Under en koppeepidemi i 1702 døde “Christine Ole Juuls“, 48 år gl. begr. 22. maj, og 6 dage efter begravedes hendes næstældste datter, Barbara, 26 år gl.

1736 den l. september begr. Ole Juul af Bjergegård, gl. 89 Aar minus 7 Uger.” (Aaker kb.) Skifte 15.9.s.å. Hans arvinger var 4 sønner og 3 døtre.

De 4 sønner: Mikkel, Jens, Knud og Christen førte navnet Juul videre.

Mikkel, der en tid havde boet på Krogegård i Østerlars, døde på Bjergegård i Aaker i 1747, begr. 4.1. Han efterlod sig 10 børn. Jens Juul var hjemme som ungkarl ved faderens død i 1736 og giftede sig først året efter (1737. 11.10). Han døde i 1741 og efterlod sig enke og et par tvillinger på 3 år. Knud Olsen Juul døde på Brændegård i Vestermarie i 1726 (3 børn), og Christen på Stangegård i Aaker i 1748 (6 børn).

III. Margrethe Olsdatter Juul (1674-1737)

gift med Mads Hansen, Billegrav, senere Bakkegård i Pedersker.

Ole Juuls ældste datter Margrethe blev som 20-årig gift (1695.10.7.) med den 32-årige enkemand Mads Hansen, Billegravsgård, 9. slg. i Pedersker. Hans første hustru Margrethe Ibsdatter var død året før, begr. 7. maj 1694,31 år gl., fra 2 små døtre på 6 og 1 år. Den yngste døde kort efter moderen.

Mads Hansen var langt ude beslægtet med Margrethe Juul; han var dattersøn af herredskaptajn og landsdommer Mads Koefoed på Vellensgård i Nyker, der var broder til Oluf Koefoed på Blykobbegård. Mads Koefoeds skæbne var tragisk; han blev sammen med flere andre anklaget for landsforræderi for sin optræden under svenskekrigen 1645, blev 4. maj 1646 dømt til døden af herredagen i København, fik 19. maj s.å. dommen formildet af kongen til landsforvisning og fortabelse af gods og døde i udlændighed samme år. Hans enke, Karen Jørgensdatter, fik 15. maj 1647 herre dags dom for, at Vellensgård i Nyker samt Eskesgård i Pedersker var arvegods efter hendes i 1587 afdøde fader Jørgen Pedersen og følgelig ikke forbrudt til kongen ved hendes mands forseelse. Hun døde i 1650 efter at have modtaget kongens oprejsningsbrev af 15. juni 1649 for hende og hendes børn. (M.K. Zahrtmann: Bh.Historie 1 s.254-256).

Mads Hansens forældre ved man ikke meget om. Hans moder, Mads Koefoeds datter, hed vistnok Kirstine; hun var gift to gange, først med en Hans (måske Hans Arristsen, Bakkegård i Pedersker), derefter med Lars Simonsen,  25. slg. Slettegård i Pedersker. I første ægteskab havde hun to sønner, Mads og Hans, i 2det en søn, Simon Larsen. (J. Th. Sassersen).

Mads Hansens datter Gunnel havde arvet sæderetten til 9. sIg. i Billegrav efter sin moder, der var datter af den forrige ejer. Da Gunnel blev gift, flyttede Mads Hansens til Bakkegård, 21. sIg. i Pedersker, som de købte for 380 sldr. af Hans Herlufsen (Mads Hansens halvbroders søn?) og hustru Elsebeth Tobiasdatter, Margrethe Juuls kusine. Overtagelsen skete ved midfaste 1714.-De fik 10 børn, heraf to par tvillinger, men de 5 døde som små:

  1. Margrethe Madsdatter, døbt 1696.18.10, død samme år.
  2. Hans Madsen, døbt 1699.6.8., død før 1704
  3. Jens Madsen, døbt 1701.20.7. (tvilling).
  4. Margrethe Madsdatter døbt 1701.20.7. (tvilling).
  5. Hans Madsen, født 1704 (ingen dato).
  6. Kirstine Madsdatter, døbt 1706.5.2. (tvilling) begr. 2 uger gl.
  7. Sidsel Madsdatter døbt 1706.5.2. (tvilling)
  8. Mikkel Madsen, født 1708, begr. 8 dage gl.
  9. Elsebe Madsdatter, døbt 1709.13.10.
  10. Ole Madsen, døbt 1716.23.7.

Sidsel blev gift i 1729, Hans i 1735 og Jens i 1736. I efteråret 1737 døde moderen og de to hjemmeværende børn. Elsebe blev begravet den 23. oktober, 28 år og 13 dage gl., Ole den 13. november, 21 år 3 mdr. 3 uger og 2 dage gl., og “Mads Hansens Hustru Margrete Ollufsdatter Juul” den 27. november, gl. 63 år og 10 dage. Den 6. december s.å. blev “Hans Madtzen i Didrich Mortens Gård” begravet i Aakirkeby, 34 år gl.; det var Mads Hansens næstældste søn, der døde fra hustru og børn, hvoraf det yngste fødtes kort efter begravelsen og blev døbt Hans den 15. december. Kirkebogen siger intet om årsagen til de mange omtrent samtidige dødsfald.

Den 74-årige Mads Hansen, der nu var alene, solgte straks Bakkegård til sin eneste overlevende søn Jens Madsen for 400 sldr. Købebrevet er dateret 3. januar 1738 og refereres i skiftet efter hustruen den 17. januar s.å. De 200 sldr. skal betales til panthaveren Herman Bohne Mortensen i Rønne, andre 100 sldr. til Mads Hansen, “som bliver bestaaende i Gaarden foruden Rente, hvilken Capital Faderen til sin Nødtørft imod Quitering vil annamme per advenant 10 eller 20 sldr.“, og de sidste 100 sldr. deles imellem børnene.

Både Jens Madsen og hans fader har nok anet, at salgets lovlighed kunne bestrides: købebrevets tekst lader intet uomtalt af de rettigheder, som Jens Madsen og hans arvinger, “både fødte og ufødte“, skal have. Det var nemlig et spørgsmål, om Mads Hansen overhovedet kunne udstede et sådant skøde til en anden end jorddrotten uden dennes samtykke, og da denne var et spædbarn, lod det sig ikke fremskaffe.

Men Mads Hansen kunne ikke vente i 20 år på et svar. Han måtte have et af børnene hjem med det samme, og Jens var nærmest til det. Jens Madsen boede imidlertid godt i en ejendom på Præstegårds grund i Aaker, og han ville vel nødig opgive den uden at være sikker på at beholde Bakkegård efter faderens død.

Ved skiftet den 17. januar 1738 “fremstod Hans Madsens enke Ingeborg Olufsdatter, Aakirkeby, tillige med hendes lavværge Jens Mortensen ibid., og han på hendes vegne begærede, at på dette skifte måtte være anført, at hun haver haft Mads Hansens og hans hustrus yngste søn Hans Madsen til ægte, nu død, og hun da formener, at hendes yngste søn Hans Hansen burde være sædeberettiget efter sin farfaders død, og ikke dette anførte kiøbebrev.” – “Jens Madsen ville intet hertil videre svare, men henholdt sig til det af hans fader udgivne kiøbebrev, og om nogen påtalte derpå, skulle da lovlig at giøre den efter lovens måde inden år og dags forløb, hvilket og skifteretten holdt for billigt.” Der var muligvis ingen uenighed mellem parterne, men lavværgen har ikke villet forsømme i tide at fremsætte et krav, som barnet engang kunne være interesseret i at gøre gældende.

Mads Hansen døde i 1746, begr. 17. oktober, 83 år gl. Skifte 16. november s.å. (Skpr. 1741/49 fol. 517). Arvingerne var foruden Jens Madsen og Hans Madsens 9-årige søn Hans de to døtre: Gundel Madsdatter (af lste ægteskab), gift med Jens Olsen, Billegrav, og Sidsel Madsdatter, gift med Hans Jakobsen Wibe i Poulsker.

IV. Jens Madsen, Bakkegård i Pedersker (1701-1781).

Jens Madsen var gift to gange. Hans første hustru Karen Andersdatter Munch (1713-1737), til hvem han viedes i Pedersker 1736.21.3., døde efter knap et års ægteskab efter at have fået tvillinger. Hun blev begravet i Aaker 1737.7.2., 24 år gl. Børnene Anders og Englike døde som spæde, Anders begr. sammen med moderen, 10 dage gl., Englike begr. 1737.3.4., 10 uger gl. Jens Madsen ægtede samme år (1737.9.9.) den 17-årige Seigne Mikkelsdatter, døbt 1719.3.12. i Aaker. Hun var datter af Mikkel Didriksen Funch og hustru Gertrud Andersdatter i Nyby.

Deres første barn blev døbt i Aaker 1739.16.1., de øvrige 7 i Pedersker. Spørgsmålet om sæderetten er blevet ordnet i løbet af 1739, hvorefter Jens Madsens flyttede til Bakkegård og boede der i over 40 år.

Bakkegård havde i 1738 en besætning af 5 heste, 3 foler, 6 køer, 9 studnød, 3 får og 1 lam, 3 søer og 3 grise, 3 gæs og 1 gase.

Om bygningerne var nye eller gamle, vides ikke. Der nævnes følgende rum: stuen, den liden stue, krobhuset, det østre kammer, herberghuset, drengehuset og steerhuset. Man kan heller ikke se, om gården har forandret sig i Jens Madsens tid, for der findes intet skifte efter ham og hans hustru; de har skiftet privat med børnene.

Jens Madsen døde som sandemand i Pedersker i 1781, begr. 10. februar “i sit 80. Aar“. “Sejne Jens Mads” boede endnu ved folketællingen i 1787 på gården, på undentag hos sin datter og svigersøn, men døde i Aaker i 1795, begr. 7. februar, 76 år og 2 mdr. gl. Hun har antagelig opholdt sig hos datteren Margrethe på StoreKrusegård i sin sidste levetid.

Deres 8 børn, hvoraf de 4 overlevede forældrene, var:

  1. Hans Jensen, døbt 1739.16.1. i Aaker.
  2. Margrethe Jensdatter, døbt 1742.26.8. i Pedersker.
  3. Mikkel Jensen, døbt 1746.16.7.
  4. Mads Jensen, døbt 1749.21.12.
  5. Gertrud Jensdatter, døbt 1752.21.12.
  6. Karen Jensdatter, døbt 1754.11.5.
  7. Diderich Funch Jensen, døbt 1759.5.1., begr. 1765.26.3., 6 år gl.
  8. Elseby Jensdatter, døbt 1761.9.10., begr. 1762.9.10., 1 år gl.

Margrethe Jensdatter (1742-1816)Både Hans Jensen, “den unge sandemand“, og broderen Mikkel Jensen døde i 1772. Mads Jensen bosatte sig i Neksø, og Margrethe var gift i Aaker. Det blev da Gertrud, som sammen med sin mand overtog Bakkegård. -“1774 den 2. maj trolovet Enkemand Mogens Hansen, som var herhidflyttet fra Øster Mariæ Sogn, med Jens Madsens Datter Gertrud“. (viet 13. juni s.å. -Pedersker kb.)

gift med Esper Olsen, Store Krusegård i Aaker (1742-1817).

Jens Madsens ældste datter Margrethe blev som 20-årig trolovet med den ligeledes 20-årige Esper Olsen fra Lille Egebygård i Aaker (29.12.1762) og viet i Pedersker den 12. februar 1763.

Esper Olsen var forældreløs, søn af Ole Espersen (1703-1747) og hustru Bodil Hansdatter (1710-1755) på 8. vdg. i Egeby. Ved skiftet efter moderen havde værgerne tilladt, at stiffaderen Daniel Lassen måtte bebo gården, til jorddrotten Esper var 20 år. Han døde i 1762, begr. 4. april, 41 år gl.

Esper og Margrethe boede i nogle år på Lille Egebygård, men købte senere Store Krusegård , 20. slg. i Aaker. Her boede de ved folketællingen i 1787 med 5 børn:

  1. Bodil Kirstine Espersdatter, døbt 1765.17.4.
  2. Mads Espersen, døbt 1767.1.1.
  3. Ole Espersen, døbt 1768.20.11.
  4. Seigne Catarina Espersdatter, døbt 1774.4.12.
  5. Jens Espersen, døbt 1781.28.10.

Den ældste søn Mads Espersen døde året efter, begr. 1788.5.7., 22 år gl. De to døtre Bodil og Seigne blev gift med to brødre, Lars og Jens Olsen. –

Lars og Bodil boede på 26. slg. i Grødby. Efter Lars Olsens død i 1807 giftede hun sig med Haagen Gregersen fra Lille Krusegård, hvis søster Kirstine i 1804 havde ægtet hendes broder Ole. Jens Olsen og Seigne Espersdatter boede på Vassegård i Pedersker til1822, da de flyttede til Lille Grammegård.i Aaker.

Jorddrotten Jens Espersens skæbne er foreløbig ukendt. Det blev Ole Espersen, som overtog Store Krusegård. Her fødtes i 1811 hans datter Seigne Kirstine, meddelerens oldemoder.

Margrethe Jensdatter døde på 20. slg. den 28. februar 1816, 73½ år gl., og knap 2 år efter døde Esper Olsen den 29. december 1817, 75 år gl.